Om os / Hestenes Velfærd

Hestenes Velfærd

I Vestbirk Rideklub er vi meget opmærksomme på, at hestene fungerer langt bedre, når de har ordentlige forhold. Derfor har vi meget fokus på hestenes velfærd.

Alle vores heste går ude på græs hele sommeren og i weekenderne, så længe vejret er til det. De får masser af hø, da det er deres naturlige foder og det bedste for deres helbred. Derudover får de selvfølgelig kraftfoder 3 gange dagligt, så de har energi til at blive redet, samt er dækket med vitaminer og mineraler.

For at skabe en så stabil hverdag som muligt, har hestene en udvalgt halvpart, som rider dem i weekenden og til undervisning en gang i ugen. Det giver hestene en tryghed, og vi oplever at hestene arbejder med glæde. Denne halvpart gælder også i ferierne, hvor der er mulighed for at ride 3 gange ugentligt. Dette giver hestene ferie, samtidig med at deres kondition bevares, så det ikke er for hårdt for dem at komme i gang igen.
 
Vi er meget opmærksomme på, at de ikke skal gå for mange timer samme dag. Derudover har de alle minimum en fridag om ugen, ofte flere. Dvs. at de heste med halvparter i weekenden er fritaget fra holdundervisningen mindst en gang ugentligt. For at undgå at hverdagen bliver for kedelig for både heste og ryttere, sørger vi for, at de jævnligt får lov at springe, kommer på tur og i det omfang vejret tillader det, rider vi ude i den friske luft.
Vestbirk Rideklub | Kongevej 32A, 8752 Østbirk - Danmark | formand@vbr.dk

Kvik-links