Vestbirk Rideklub vil gerne invitere jer til vores årlige ridelejr. Der vil være forskellige aktiviteter herunder turridning, springning, ponygames, konkurrencer med og uden hest og andre heste relaterede aktiviteter.
HVIS DIN HEST ER OPTAGET, SÅ KONTAKT LINEA ELLER MATHILDE :-)
Ridelejren finder sted på Vestbirk Rideklub. Vi vil meget gerne bede de forældre, som har mulighed for det, om at hjælpe os med at sørge for madlavning. Derfor kan der her på tilmeldingen også tilføjes hvornår man evt. har mulighed for dette.
Hvis man ønsker at deltage, og ikke er medlem af klubben bedes i kontakte Mathilde Putman på tlf.: 26249504 eller mail mathilde@putman.dk, der oplyses navn, alder, højde, ride erfaring og evt andet der kan have betydning, så vi kan finde den optimale hest. Derudover skal der betales 75kr ekstra til medlemsskab i perioden. Rytteren vil så være medlem i 3 måneder og det giver også mulighed for at deltage i vores andre arrangementer.
Der er et begrænset antal deltagere så vi anbefaler tilmelding hurtigst muligt. Tilmelding vil foregå på hjemmesiden, efter først til mølle. I fald den hest du normalt rider på er optaget og man alligevel ønsker at deltage, kan man kontakte Linea eller Mathilde, for at få anbefalet en pony, der passer i niveau. Vi kan desværre ikke garantere at du kommer til at ride den hest du har ønsket, men vi bestræber os selvfølgelig på at få det til at passe.
OBS: Hvis du har din egen hest med behøver du ikke vælge en hest. Hvis der ikke vælges en hest vil vi antage at du kommer med din egen hest. Hvis du har din egen hest med, som ikke er opstaldet på stedet forventer vi at du får tjekket og hvis nødvendigt, behandlet din hest for orm umiddelbart inden den kommer her. Vi forventer at hestene går på døgnfold 2 og 2 og får hø efter behov i forhold til mængden af græs på folden. Du skal selv medbringe andet foder din hest skal have. Der er vandkopper på alle folde.
* Kommer du med din egen hest bedes du angive hestens navn og registreringsnummer i kommentarfeltet.
Vi har brug for forældre til at hjælpe med madlavning til frokost og aftensmad, så meld jer også gerne på der.
Vi vil gerne have minimum 20 elever på ridelejren, så hvis der er færre tilmeldte vil ridelejren enten blive slået sammen med den anden eller blive aflyst og beløbet refunderet, afhængigt af det samlede antal tilmeldte.
Hvis der er yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på tlf.: 26249504 eller mail mathilde@putman.d
HUSK AT LOGGE IND FØR I TILMELDER JER, HVIS I ALLEREDE ER MEDLEM AF KLUBBEN, SÅ I IKKE BETALER FOR EKSTRA MEDLEMSKAB!
* Vær opmærksom på at du får en kvittering når du har meldt til, ellers er din tilmelding ikke gået igennem og vi kan ikke garantere at der er en ledig plads.
Vi glæder os til at se jer.
Igen i år er det muligt at have part i sommerferien.
Som kvartpart har man den pågældende hest til rådighed 2 dage om ugen. Der er mulighed for to kvartparter pr. hest. I kan i realiteten vælge begge parter, så en rytter kan ride 4 gange ugentligt, men vi forbeholder os retten til at give den anden part til en anden, hvis flere ønsker part på samme pony. OBS - hvis du ønsker halvpart (ridning 4 dage pr. uge), skal du vælge det nedenfor og betale dobbelt.
Hvis du ikke har part i forvejen, men ønsker at ride i sommerferien, beder vi dig aftale med Mathilde eller Linea inden du melder til. Dem, der har part normalt, har fortrinsret til part i sommerferien, såfremt de melder til før d. 25/5, derefter vil andre have mulighed på lige fod.
Der gælder samme regler for part i sommerferien som for almindelige parter.
Hvis du ikke kan ride alle uger, kan der godt planlægges, så du rider flere gange i de resterende uger.
Marker nedenfor hvilke uger du gerne vil ride, og hvilke uger du foretrækker.
Kontakt Mathilde eller Linea for yderligere spørgsmål.
* Vær opmærksom på at du får en kvittering, når du har meldt til, ellers er din tilmelding ikke gået igennem.
Mvh. Vestbirk Rideklub
Som I ved er klubben meget afhængig af alle vores frivillige hænder. Vi har nogle ting vi gerne vil have lavet på stedet, så klubben kan blive et endnu federe sted både for elever og heste at være. Vi vil derfor invitere alle der har mulighed for det, til arbejdsdag d. 29/4.
Der vil være frokost og drikkevarer til alle, så meld dig til her, så vi kan planlægge dagen, samt købe mad ind til alle :)
Vi har planlagt følgende opgaver. Måske nogen har noget værktøj de tænker vil være nyttigt. :-)